Bundsbækvej 19
BUNDSBÆKVEJ 19
Når man kommer til kirkebyen østfra, kommer man først til et hus på
højre side af vejen. Huset ligger højt og noget tilbagetrukket. Det var Arthur
Esmarch (se under Tanning), der i 1942 byggede dette hus. Han solgte det
i 1950 og rejste med sin familie til Amerika. Senere er han og hans kone
dog kommet tilbage, mens datteren Gerda og sønnen Svend stadig er i
Amerika.
Efter Arthur kom Jens Lauridsen, som vi tidligere har mødt i Bundsbæk
og Vognbjerg. Her var nu Jens og Elna, indtil Jens døde i 1962, og siden
da har Elna været alene i huset.
Her bor Jens Fomsgård.