Stort aktivitets niveau

Her sker mere end de fleste tror…

Aktivitetsniveauet er højt i Dejbjerg, hvor der foregår mange af aktiviteterne for både Stauning og Dejbjerg sogne. Om vinterhalvåret sker dette typisk i Dejbjerglund hallen, der er en del af Dejbjerglund Efterskole. Efterskolen – hvor der går ca.90 elever på 9. og 10. klasseniveau, er en meget væsentlig del af Dejbjerg sogn.

Vores idrætsforening satser på  bredde idræt og tilbuddene er mange: fodbold, gymnastik, håndbold, badminton og der er også mulighed for at trimme musklerne i det lokale motionscenter.

Og naturligvis er Dejbjerg præget af den tætte kontakt til naturen og skoven. Jagtforeningen arrangerer fælles jagter og skaber et fællesskab for jægere i området og mange her i Dejbjerg nyder jagtens glæder.