Dejbjerg Jernalder

Dejbjerg Jernalder, er en del af kommunens dynamiske museum, Ringkøbing-Skjern Museum. Dejbjerg Jernalder levendegøres om sommeren. Her er det muligt at opleve hvordan jernalderfolket levede – hvordan de lavede maden, passede dyrene, dyrkede deres marker og fremstillede redskaber.

Et dynamisk museum fyldt med muligheder

Dejbjerg Jernalder giver også mulighed for at prøve at skyde med bue, fremstille læder- og trægenstande, at smede eller deltage i de forskellige aktiviteter, der arrangeres under levendegørelsen. Dejbjerg Jernalder er et Frilandsmuseum, der også indeholder et museum, som er indrettet i en jernaldergård i ler, og her kan man bl.a. kan se originale jernaldergenstande fra området. Her er der f.eks. en rekonstruktion af mosefundet 'Dejbjergvognen', og det er muligt at lære mere om livet i Vestjylland i jernalderen.