Historiske spor

Dejbjerg området har været bebygget igennem århundreder. I og omkring Dejbjerg finder du spor efter oldtidsbebyggelser. Fund af smedeværktøj viser at her har boet mennesker helt tilbage fra jernalderen og sandsynligvis tidligere. Dejbjerg Kirke er fra 1100 tallet og du finder også et voldsted i Dejbjerg. Her lå herregården Dejbjerglund, der er fra Middelalderen. Alt i alt må Dejbjerg være et af de allerældste vedvarende bebyggelser i hele vores område.

Dejbjerg Kirken

Kirkebyggerne har placeret Dejbjerg Kirke højt i landskabet. Kirken er omgivet af diger af kampestens; og der er køreporte og ganglåger mod øst, vest og nord.

Selve kirkebygningen er med et kirkekor mod øst, kirkeskib, og kirketårnet vender mod vest og endeligt vender våbenhuset mod syd.

Kirkens kerne (kirkekor og kirkeskib) er opført i den romanske tid; og er udført af granitstenskvadre både ud- og indvendigt på skråkantsokkel. Tårnrummet er med gotiske hvælve og tårnrummet åbner sig mod skibet med en rundbuet arkade. I kirkens indre er korbuen bevaret.

I middelalderen blev kirken forlænget mod vest. Senere er der tilbygget et våbenhus og kirketårn. Det er værd at lægge mærke til våbenhusets gavl. I gavlen er der både indmuret en gotisk spids og en romansk bue, hvilket ikke er normalt. Selve præstestolen er fra 1500 års-tallet.

Dejbjerg Kirke er senest restaureret i 1959. Her kom der nye stole og et helt nyt kirkeorgel. I 1960’erne blev der opført et ligkapel. Et ligkapel opførtes i 1964 (senere restaureret i 1991) i kirkegårdens sydøstlige hjørne.

Et minde om rakkerne

Dejbjerg området har været præget af rakkerne og til højre for østindgangen blev rakkerne tidligere begravet. Ingen ”normale” ville begraves ved siden af rakkerne på græsplænen, der nu er fredet og der er en mindesten. Det skal også nævnes, at man i tårnet kan se enkelte eksempler på de umagelige rakkerstole, som forbeholdtes rakker- og natmandsfolk. Rakkerne og natmændene måtte følge gudstjenesten adskilt fra resten af menigheden!