Uglbjergvej 21

UGLBJERGVEJ 21

 

Vi fortsætter ad vejen, men snart bøjer en vej fra til venstre, og ved at

følge den kommer vi til en anden ejendom.

 

Her boede i 1834 husmand og teglbrænder Jens Jensen; hans kone, Ellen

Marie Pedersdatter, var gjordemoder. Der var 6 børn: Dorthea Marie, Kirsten

Marie, Niels, Andreas Vulff Meier, Maren og Mathias; drengene hed til

efternavn Jensen og pigerne Jensdatter.

 

I 1845 var det de samme ejere, men i 1860 var deres datter Dorthea Marie

husmoder på stedet, og manden var Iver Larsen. Af børn var der to: Ellen

Marie og Jens Laurids Iversen. Ellen Marie Pedersdatter boede endnu på

stedet og benævntes gjordemoder og aftægtskone. Hun nævnes sidste gang

i 1870 og er da 81 år.

 

1880 finder vi nye folk. Husfaderen hedder Johannes Larsen og hans kone

Dine Christensen. Iver Larsen og Dorthea Marie er stadig i hjemmet. Johan-

nes Larsen omkommer i 1883 ved et ulykkestilfælde og får på sin gravsten

følgende eftermæle ,,trofast og kærlig var hans vandel — at glæde og gavne

var hans lyst”. Dine levede til 1934 — og det blev jo til mange år som enke.

Hun blev brugt meget til kogekone, og mange er de bryllupper, begravelser

m. m., hvorved hun har været en god medhjælper. Deres børn: Else Johanne,

g. m. Knud Jørgensen, Sdr. Felding, Dorthea Marie, g. m. Hans P. Ammits-

bøll, Hee, Lars Chr., se nedenfor, Ane Johanne, g. m. Lars Møllerup, Tjør

ring, Ane Johanne Jacobsen (plejedatter), gift Bjerlev, Jens Ludvig, g. m.

Laura Munksgaard, Viborg, Katrine.

 

I 1904 overtog sønnen Lars Chr. Larsen ejendommen. Han og konen

Christine havde 9 børn. L. Chr. Larsen døde 1918 og Christine 1931. Deres

børn: Johs. Larsen, se nedenfor, Thomas, er i Skjern, Henrik, er i Guldager,

Harald, er i Madum, Iver, er i Horne, Dorthea, er i Jerne, Laurids, er i

Guldager, Karl, er i Guldager, Laura, er i Guldager.

 

Den ældste, Johs. Larsen, bor i hjemmet, som han overtog i 1932. Han

har deltaget i arbejdet i husmandsforeningen, været formand for kredsfor-

eningen her i herredet og været leder af en række husmandsrejser. Hans

kone Anna Lønne er fra Bryndum. Deres børn: Kristian, er i København,

Ella, er i København, Herdis, er i Esbjerg, Bent, er i hjemmet.

 

Her boede Johannes Larsen til 1998, hvor han flyttede til Skjern. Aksel Mikkelsen i Vesterager

købte ejendommen, men solgte kort tid efter bygningerne fra til Lise-Lotte og Karl Peder Bundgård