Ringkøbingvej 56
RINGKØBINGVEJ 56
Vi kommer nu til en af de gamle gårde i Rabjerg. Den ligger øst for og
tæt ved den sidst besøgte ejendom. Ejeren hed i 1834 Andreas B. Schmidt
Christensen og benævntes gårdmand. Konen hed Edel Catrine Jensdatter.
Der var fire børn, Dorthea, Jens Christen, Mette Helene og Elisabeth.
Beboerne er de samme i 1845, kun nævnes Mette Helene denne gang ikke.
I 1860 står Dorthea Andreasen opført som husmoder, og hendes mand,
Christen Jensen fra Velling, er husfader; men ti år efter i 1870 er Dorthea
enke. Hendes søn Anders Lausten Andreasen er da 23 år.
I 1880 er Anders Lausten husfader, og Maren Larsen fra Lem er hans
kone; der er fire børn. Til sidst nævnes Jens P. Hansen, 22 år, seminarist
— lærer. Anders Lausten var i sognerådet 1874—80, den sidste periode som
formand. Der kom endnu et barn; men i 1888 døde Anders Lausten, me-
dens Maren levede til 1920. Om deres børn kan medtages følgende: Den
ældste, Andreas Theodor Andreasen, var på Grove hedegård. Her døde
hans kone Elisabeth, som var fra Krusbjerg. Hun havde været lærerinde og
skrev en del i bladene. Hun døde i 1933 og blev begravet i Dejbjerg. A. T.
Andreasen levede de sidste år i Tarm. Under Dejbjerg kirkes restaurering
i 1959 kom han inden pinse herop for at se til sin kones gravsted. Han
spurgte: ,,Er I snart færdige med kirken?” — ,,Nej, det vil vare længe
endnu!” ,,Nå, det vil det, ja, for jeg kan jo ikke blive begravet fra kir-
ken, så længe det står på.” — Vi sagde: ,,Nej, men det ligger jo heller ikke
for.” — Hertil sagde han: ,,Det kan det snart komme til!” — Ved senere be-
søg spurgte han til, hvordan det skred med arbejdet. Den 4. oktober var
han tilstede ved genindvielsen af kirken, og den 21. november stod hans
kiste i kirken. En søster til ham var gift med Gotfred Mikkelsen i Tarm, en
anden med Aage Meyer Benedictsen, sprogforskeren og den store rejsende,
som de sidste år havde sit hjem på ejendommen Videvang ved Troldhede.
Den yngste af søskendeflokken, Lars Faurby, var bagermester i Randers.
Men tilbage til gården. Dens næste ejer var Jens Chr. Vendelbo. Han kom
senere til Uglbjerg. Hans kone, Hanne, var datter af ,,gamle Boje” — Boje
Jensen (se senere under Rabjerg).
Nu fulgte Anders Vig, gift med Maren Jensen fra Rabjerg. De havde to
sønner, som rejste til Amerika, og to døtre, af hvilke en kom til Lem, en til
Esbjerg.
Derefter havde nogle ,,gårdslagtere,, gården, og i 1918 eller -19 kom så
Chr. Madsen fra Hanning og Ane Bertelsen fra Kongsholm. De flyttede
1952 til Skjern. Børn: Dagny, gift, bor på Sjælland, Anna Katrine, gift med
gartner Laurids Ahle i Lem, Jens, gift med Karen Andersen fra Vognbjerg,
er i Lem, Bodil, i Sdr. Omme, Signe, gift med Chr. Christiansen, se ne-
denfor.
Chr. Christiansen og Signe overtog gården, men solgte igen i 1955 og
flyttede til Lem.
Efterfølgeren, Ricard Osvald Mogensen, solgte allerede samme år til de
nuværende ejere, Kristen Stampe og Alice Toft, begge fra Velling. Børn:
Bjarne, Erling, Hans Jørgen og Jan.
Her boede Lis og Kristen Stampe til de 2001 flyttede til Lem.
Sønnen Hans Jørgen Stampe og Tove Thyregaard Kristensen bor nu på stedet. Børn: Christina Stampe.
Martin Thyregaard Damlund Nielsen født 10.05.1989. Flyttet til til Roskilde i 2010 og læser til Falckredder