Riber-slægten

RIBER-FOLKENE

 

Lidt nord for Kvembjerg lå et hus, hvor der boede en mand, som hed

Søren Jespersen, men som blev kaldt Søren Riber. Dette navn kom af, at

han havde opholdt sig nogle år i Ribe, og der var han blevet gift. Af fødsel

var Søren ikke kjæltring — hermed gik det således til:

 

En dag stjal han et lommeur fra en mand og et par sølvspænder fra en

anden. Tyveriet blev opdaget, og synderen kom for Ribe ret, hvor han blev

idømt ni måneders ophold i Viborg tugthus.

 

Efter at have været i tugthuset slog Søren sig ned i Dejbjerg. På ejendom

men havde han en ged og et par får; til livets ophold tjente han desuden

ved at feje skorstene, lave bliktøj og sætte ruder ind for folk. Da Søren kom

i tugthuset, blev han skilt fra sin kone, men da han havde været nogle år i

Dejbjerg, blev han gift med Ane Kirstine Jørgensdatter, en datter af natmand

Jørgen Mæster i Mørup, Rind sogn. Ved dette ægteskab blev Søren

optaget i kjæltringstanden.

 

Ane Kirstine (Stine River:) var nok ikke af de bedste, men får betegnel-

sen ,,en slemme jen”. Hun døde 1840 i Vognbjerg, 59 år gammel. Ikke

længe efter blev Søren gift (for tredje gang) med Inger Madsdatter fra

Stauning, og efter Ingers død knælede han fjerde gang på brudeskamlen i

1855. Selv var han da 63½ år gammel, og bruden, Mette Margrethe Nielsdatter,

38 år.

 

Ved det sidste ægteskab steg Søren Rivers aktier en hel del. Mæt River

var af god familie. Hendes fader hed Niels Jensen og var fra Bøndergaard

på Holmsland. Mette var en både skikkelig og god kvinde, men som pige

var hun kommet galt af sted, og Søren fik derfor et otte års pigebarn, Petersine

Kirstine Jensen, med i købet. Desuden var svigermoderen, Maren Bøn-

dergaard, også hos dem, efter at hun var blevet enke. Sidstnævnte døde og

blev begravet i Dejbjerg den 22.10. 1884, 99 år gammel. Søren River døde

den 22.8. 1861.

 

Så boede da Mette og datteren Stine River i mange år i huset. Mette gav

en hjælpende hånd, hvor det tiltrængtes. Hun arbejdede med spinden og

binden og var vellidt, hvor hun kom.

 

Stine var vidtløftig og levede ikke noget eksemplarisk liv. Ved egnens

markeder var hun en kendt gæst, når det om aftenen gik løs med dans og

leben. Hun fik nogle børn, som alle døde. I den anledning sagde Jens Kvem-

bjergs kone, at Stine River altid havde haft ,,en gryw held, for hun havde

fået syv børn, og de døde alle syv”. Det gav anledning til en del skumlerier.

 

Når Mette på sine gamle dage klagede over gigten, som rev i lemmerne,

sagde Stine afvisende: ,,Å, I fornemmer osse aal de, I skaaer”.

 

Da tiden kom, de ikke længere kunne begå sig i huset, flyttede de ind på

fattiggården, hvor Mette døde et par uger efter. Stine levede der godt et

halvt år, så kom døden også til hende. Da de var flyttet bort fra huset, solgte

sognerådet det til nedbrydning for 40 kr.