Muse-slægten

MUSE-SLÆGTEN

.

Om museslægtens ældre historie har der gået en mængde sagn. Med en

Abraham Musen som hovedfigur er der fortalt og skrevet mange ting om

,,Abrahams Kjel”, hvorfra navnet stammer, og hvor der skulle være fore-

gået hårrejsende begivenheder, som: en mand slået ihjel og liget kastet i

kilden — en mand levende begravet — en kvinde, Laang Margret, dræbt syv

af sine børn og puttet dem i ,,æ kjel”.

 

Jo, der er blevet talt og skrevet — digt og virkelighed imellem hinanden;

blandt andre har Carit Etlar skrevet om disse mennesker og begivenheder.

(Abraham Musen og hans Sønner).

 

Tager vi de mere faktiske forhold, standser vi ved en omvandrende natmand,

Peder Carlsen, også kaldet Pæ Mus. Denne var gift med Jens Rakker

i Kvembjergs datter, Mette Marie Jensdatter. På deres omvandring fik dette

par flere børn, af hvilke to blev født, før forældrene blev gift.

 

I Bølling-Nr, herreds politiret blev der afholdt forhør for at få fastslået,

hvor natmand Peder Carlsen var forsørgelsesberettiget. Det oplystes her bl.

a., ,,at han i 40 år har rejst omkring, mest i Ringkøbing amt, og han siger,

at han ikke har opholdt sig en måned uafbrudt noget sted. Han og hans

kone har i de sidste seks år ikke været til alters, da man alle steder har været

bange for, at de skulle falde sognene til byrde”.

 

Deres søn Johannes Pedersen eller Johannes Mus blev født i Dejbjerg

den 6.1. 1818.

 

Da Johannes var blevet konfirmeret, varede det ikke længe, inden han

foretrak driverlivet frem for at tjene hos egnens bønder, og han blev flere

gange tiltalt for løsgængeri og afsonede flere domme herfor. Han var ikke

gift, men levede sammen med Anders Jensen Kvembjergs datter, Else Cathri

ne. Det gik så pø om pø og ikke altid, som det skulle. En gang sad de begge

i Viborg tugthus, og den 25.5 1851 fik Else Cathrine datteren, Mette Marie

Sophie Johansen, i tugthuset.

 

Den 17.11. 1856 behandlede fattigkommissionen i Dej bjerg et andra

gende fra Johannes Pedersen Mus om at måtte ægte Else Cathrine Andersdatter,

der opholdt sig hos ham. Kommissionen gav sit samtykke, og den

21.12 1856 blev ungkarl Johannes Pedersen Mus, 39 år, på Vognbjerghede,

viet til pige Else Cathrine Andersdatter, 32¼ år gammel, i Dejbjerg kirke.

Johannes Mus boede i et hus lidt nordvest for Riverhus, og huset kaldtes

Musereden. Han gik på jagt og fiskeri, lavede bliktøj og klinkede for folk,

og Else Cathrine tiggede. Det hændte, at Else Mus og Stine Kvembjerg fulg

tes ad, når de var på tiggeri. Munden og strikkepindene gik da i vældig fart,

og så snuste de og nøs, så det skingrede.

 

Johannes Mus var en noget særpræget skikkelse inden for sin stand. Han

drak og bandede ikke, som skik var mellem de folk. Derimod rejste han ud

i flere sogne og talte ved religiøse møder. At han ikke tog let på det med

religionen, tyder det følgende på:

 

Det var skik og brug, at man før i tiden skulle gå til alters to gange om

året, hvorfor der holdtes altergang en række søndage om foråret og ligeså

om efteråret. Man tegnede sig nogle dage i forvejen hos degnen, og denne

skrev navnene i kommunionbogen.

 

Ved forårsaltergangen i Dejbjerg i 1882, der begyndte søndag den 28.

marts, er de første på listen Johannes Pedersen og hustru, Vognbjerg — og

søndag den 4. juli sluttedes med altergang, og som de sidste på listen i kom-

munionbogen står: Johannes Pedersen, hustru og datter An Katrin. Det viser

os noget i disse tider ualmindeligt.

 

Omkring 1890 flyttede familien fra huset i Vognbjerg til fattighuset, og

efter et ophold der flyttede den til Rondalhus ved Rabjerg. Johannes og Else

Cathrine havde nogle børn — vistnok alle piger. En af døtrene, An Catrin,

boede hos forældrene.

 

Efter at Johannes Mus var død i 1905, flyttede Ane Cathrine til Varde,

mens enken, Else Cathrine, kom til sin datter og Niels Kvembjerg i Bjørnemose.

Her døde hun den 31.1 1915, 92 år gammel. Da hun var død, gik

Niels Kvembjerg til et sognerådsmedlem og spurgte om, hvad kommunen

gav i begravelseshjælp. Han fik svaret 15 kr. Da sagde Niels med eftertryk:

,,Så blywer hun stå’en!” På en eller anden måde kom et forlig i stand, og

Else Cathrine blev begravet.