Lyager Skole

LYAGER SKOLE

LYAGERVEJ 2

 

Det første faste lærerembede i Lyager blev oprettet i 1906. Som tidligere

nævnt blev det besat af lærer Chr. Christensen, der havde været et år i Ra-

bjerg.

 

Ved hans bortrejse i 1911 kom lærer Jens Fr. Jensen Bundgaard. Bund-

gaard var i Dejbjerg i fire år og efterfulgtes i 1915 af lærer Joh. Chr.

Bendix.

 

Han var søn af den bekendte lærer Bendix i Overlade i Himmerland, og

hans hustru er også derfra. Bendix var i alle årene her organist i Dejbjerg

kirke. Hans rolige, stilfærdige fremtræden gjorde ham vellidt overalt. Des-

værre døjede han en tid med mindre godt helbred; dette bedredes dog atter.

 

I 1940, da han havde været her i 25 år, afholdtes en fest, ved hvilken han

blev takket af gamle elever og mange andre. Ved lærer Bakbos bortrejse i

1948 indtrådte Bendix i hans sted i menighedsrådet; han genvalgtes i 1949.

 

I 1955 søgte og fik Bendix sin afsked, hvorefter han flyttede til Skjern, men

allerede i 1959 fik sygdommen magt over ham; han døde og blev begravet

på kirkegården her i sognet. Da Bendix og fru Bendix flyttede fra Dejbjerg,

blev der afholdt en stor afskedsfest på Skjern missionshotel. Her hyldedes

lærer Bendix hjerteligt af gamle elever og andre, desuden fik lærerparret

overrakt gaver.

 

I 1955 kom lærer Otto Jensen til Lyager, hvor han er endnu. I skolen har

lærer Jensen haft et stort arbejde med at få indført en nyordning, så den nye

skolelovs krav imødekommes. Også uden for skolen har lærer Jensen udført

et betydningsfuldt arbejde på sin plads som sognerådsformand, en post han

har beklædt siden han i 1958 valgtes ind i sognerådet.

 

Hvad angår lærerinder i Lyager, forholder det sig sådan, at de første af

dem er vanskelige at efterspore og tidsfæste.

 

Muligvis var den første fru Chr. Christensen. Mundtlige kilder taler

meget om en vis Dagmar. En tid har der været en Jensine Baden fra Tim.

 

Den senere landssekretær i KFUK og forstanderinde for Skovtofte-hjemmet,

Laura Madsen, er også blandt lærerinderne i Lyager. Det samme gælder en

frk. Knudsen.

 

Gennem 17 år varetog frøken Marie Bendix hvervet, indtil hun i 1944

flyttede til Dejbjerglund skole. Derefter fulgte i tre vintre frk. Elisabeth

Mortensen, Skjern. Fru K. Bendix overtog derefter arbejdet, til hun i 1955

sammen med sin mand forlod sognet. Siden da har fru Inga M. Jensen været

skolens lærerinde; sammen med dette arbejde arvede hun et andet fra sine

forgængere i Lyager, nemlig organiststillingen ved kirken. (Da frk. Bendix

i 1938 39 var borte fra skolen, erstattedes hun af Ellen Thomsen).

 

Lyagervej 2 har forhen rummet Lyager skole . Ved kommunesammenlægningen i 1972 blev skolen nedlagt og børnene flyttet til Dejbjerglund Skole. Den nyoprettede Kristne Friskole lejede bygningerne, til de fik bygget i Skjern.

 

Bygningerne er nu privat ejet. De er lavet om til beboelse og bebos af Bente og Svend Aage Mortensen.

 

Læs evt Dejbjerg/dejbjerg+bogen/lyager/lyagervej+2/